Henning Pust, Mindeord
Henning Pust 24. februar 1951 – 18. december 2020.
Det er med stor sorg jeg blev gjort opmærksom på at vores gode medlem Henning Pust er afgået ved døden fredag d. 18. december ’20. Henning var en meget velanset fugleholder, rundt om i hele Danmark, ja Europa for den sags skyld. Henning var en tropefugle mand med stort T. Han nåede at holde ca. 200 arter pragtfinker gennem hans næsten 60-årige karriere som fuglemand. Det lykkedes ham at have opdræt af ca. 120 af arterne, herunder over 30 lokale 1.opdræt i vores forening samt 10 danske førsteopdræt, et af dem var vist også verdensopdræt, hvis ellers sådan noget blev registreret.
Henning havde 14 dage før sin bortgang, sendt sine sidste 17 par fugle op til sin gode ven Frank i Nordsjællands Fuglepark, hvor vi alle kan få glæde af dem fremover. Jeg har haft den glæde at have en del besøg af Henning de sidste par år, hvor fru Susanne gik til hundetræning, med deres to dejlige hunde her hos Lone. Han var chauffør, og vi sad og klarede hele verdenshistorien over en kop kaffe hver gang. Pust var ved godt mod til det sidste, og var altid i godt humør når han var her. Jeg nød godt af hans store ekspertise indenfor fugleverdenen, samt han hjalp mig med at skaffe nogle af mine stære, nogle endda helt fra Holland af, som han havde med hjem til mig.
Henning udgav også et par bøger, bl.a. Politikens Stuefuglebog samt bogen ”Pragtfinker” fra forlaget Atelier, gode og lærerige bøger som vist er repræsenteret på mange fugleholderes bogreoler, de er i hvert fald på mine. Ligeledes var han med i LDF’s navnegruppe i det store arbejde, i samarbejde med DOF, Zoologisk museum og Zoo København at sætte navn på alverdens fugle, et digert værk, som er i foreningens bibliotek.
Han var derudover dommer i mange år, hvor det selvfølgelig var tropefugle han dømte. Formand for LDF var Henning også en overgang, ligeledes formand for bladudvalget og redaktør af Dansk Fuglehold ligeså, inden han blev formand for dommerudvalget. Til sidst var det registrator af danske 1. opdræt som Henning arbejdede med. Ligeledes var han, inden han blev syg, også med i vores egen bestyrelse. Jo, Henning har altid lavet et stort skrivebordsarbejde for fuglesagen.
Fugle ture til Zwolle samt Holland – Belgien var han også medarrangør af. Sammen med Flemming ”Ismand” planlagde de nogle fantastiske og hyggelige ture, hvor mangen god handel blev gjort.
Ja, der vil blive et stort tomrum efter Henning Mogens Pust.
Æret være hans minde.
Formand Gunnar Kjelstrup
Henning havde 14 dage før sin bortgang, sendt sine sidste 17 par fugle op til sin gode ven Frank i Nordsjællands Fuglepark
God jul og godt nytår
Bestyrelsen i Køge fugleforening, ønsker alle foreningens medlemmer, og deres familier, en rigtig glædelig jul, samt et godt og lykkebringende nytår.
Året 2020 bød på mange udfordringer, ikke kun i foreningen, men også i relationerne til vores omgivelser. Mange af foreningens arrangementer, måtte desværre aflyses, på grund af Covid-19. Desværre er det ikke overstået endnu, idet Corona pt. har godt fat i samfundet. Med det nuværende forsamlingsforbud, på 8 personer, som løber ind til 28. februar, betydet det, at vores aktiviteter i januar og februar er aflyst. Generalforsamlingen, har vi allerede nu besluttet at flytte til den 17. marts, dette pga. tidsfrister i forholdt til indkaldelse, samt frist for forslag m.m.
Om få dage har vi årets korteste dag, så vender det, og vi går igen mod lysere tider. Forhåbentlig ikke kun med hensyn til dagslængden, men også i forhold til, at få et normalt foreningsliv til at køre igen.
Vi ønsker alle et godt 2021, og glæder os til, at vi atter kan ses på normal vis
Bestyrelsen
Nyt om fugleinfluenza
|
Trusselsvurdering: Fjerkræ i Europa Der er per 27. november 2020 rapporteret om i alt 33 udbrud af højpatogen fuglein-fluenza (HPAI) i flere fjerkræbesætninger i Nederlandene, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Sverige, Kroatien, Polen, Belgien og Danmark i november måned. De fleste tilfælde er H5N8. I to tilfælde er der konstateret H5N5. Udbruddene ses i både hob-bybesætninger og erhvervsfjerkæbesætninger. Erhvervsfjerkræbesætningerne er blandt andet besætninger med slagtekyllinger, æglæggere og slagtekalkuner. Truslen ved samhandel med fjerkræ: Baseret på fundene i fjerkræbesætninger i Europa og i Danmark vurderer Fødevare-styrelsen, at den samlede risiko for smitte med HPAI til dansk fjerkræ gennem sam-handel er forhøjet. Trusselsniveauet ændres derfor fra meget lav til lav. Fødevarestyrelsen vil som konsekvens af det ændrede trusselsniveau iværksætte en stikprøvekontrol med rengøring og desinfektion af fjerkræbiler, der benyttes til at transportere fjerkræ. Hensigten med dette tiltag er at forebygge smitte med fuglein-fluenza til fjerkræ. Kontrollen vil blive iværksat snarest muligt og meldt ud i en pres-semeddelelse. Vildfugle i Europa: Siden trusselsvurderingen den 5. november 2020 er der rapporteret om vildfugle med HPAI i endnu flere lande inkl. Danmark. Der er konstateret HPAI H5N8, H5N5 og H5N1. Lang størstedelen er af typen H5N8. Truslen fra vildfugle: På baggrund af fortsat risiko for smitte med HPAI til dansk fjerkræ fra vildfugle fast-holdes trusselsniveauet indført den 5. november 2020 på høj. Som konsekvens af det høje trusselsniveau blev der den 6. november 2020 indført krav om indelukning/overdækning af fjerkræ og andre fugle i fangenskab, ligesom der blev indført forbud mod samlinger (dyrskuer, markeder, konkurrencer mv.) af fjerkræ og andre fugle i fangenskab. Der er ikke rapporteret om smitte til mennesker med disse typer fuglein-fluenza. Det europæiske fødevaresikkerhedsagentur (EFSA) har udfærdi-get en trusselsvurdering, hvor risikoen for zoonotisk transmission til den generelle befolkning i Europa er meget lav. Fødevarestyrelsen gør endvidere opmærksom på følgende obligatoriske krav: Fjerkræ skal fodres og vandes under tag. Ænder og gæs skal holdes fysisk adskilt fra andet fjerkræ. Er der tegn på sygdom hos fjerkræet skal en dyrlæge straks kontaktes.
|
Aflysning af møde
På grund af forsamlingsforbud på max 10 personer, aflyser vi hermed medlemsmødet den 6. januar. Vi ønsker fra bestyrelsens side, alle en rigtig glædelig jul, samt et godt nytår, som forhåbentlig ikke bliver styret af Covid-19. Så vi ser frem til et år hvor vi igen kan afholde "normale" medlemsmøder.
Aflysning af møde
På grund af forsamlingsforbud på max 10 personer, aflyser vi hermed medlemsmødet den 2. december. Vi ønsker fra bestyrelsens side, alle en rigtig glædelig jul, samt et godt nytår, som forhåbentlig ikke bliver styret af Covid-19. Så vi ser frem til et år hvor vi igen kan afholde "normale" medlemsmøder.
God Jul!
BEMÆRK!!!
Mødet 4. november er AFLYST
Det nye forsamlingsforbud (på højst 10 personer), er gældende fra 26. oktober, og fire uger frem. Det er derfor vigtigt, at følge med på hjemmesiden, ang. situationen omkring december mødet
På grund af Covid 19 situationen, SKAL man tilmelde sig til de kommende møder. som følge af forsamlingsforbuddet.
DER ER INGEN ADGANG HVIS MAN IKKE TILMELDER SIG.
Tilmelding på 20216880 (meget gerne sms) senest dagen før arrangementet.
Først til mølle-princippet gælder.
DER ER DESVÆRRE KUN PLADS TIL MEDLEMMER AF FORENINGEN.
BEMÆRK!!!
På grund af Covid 19 situationen, SKAL man tilmelde sig til de kommende møder som følge af forsamlingsforbuddet, på flere end 50 personer.
DER ER INGEN ADGANG HVIS MAN IKKE TILMELDER SIG.
Tilmelding på 20216880 (meget gerne sms) senest dagen før arrangementet.
Først til mølle-princippet gælder.
DER ER DESVÆRRE KUN PLADS TIL MEDLEMMER AF FORENINGEN.
Følg evt. med over hjemmesiden for eventuelle ændringer.
Ny Bog i foreningens bibliotek
Foreningen har indkøbt den sidste nye udgivelse fra LYNX, "All the Birds of the World". Bogen dækker alle verdens fugle. Den viser et billede af arten, udbredelses kort, samt artens status. Ved hver fugl er ligeledes en QR kode, som man kan skanne, med en telefon, man kan så hente yderlig oplysninger om arten på nettet. Forsiden prydes af den fantastiske Abeørn.
|
|
Her et lille udsnit fra et par siderne i bogen, som i alt er på 967 sider. I et særligt afsnit finder man omkring 165 uddøde arter, som er uddøde efter år 1500.
Tag på fuglekig i Køge omegn
Tekst/Billeder: Claus C. Nielsen
Det er nu træktid, og store mængder af fugle rester på Ølsemagle revle. Vi kan derfor anbefale at man tager kikkerten under armen og lægger vejen forbi. Det bedste tidspunkt er ved ebbe, (lavvande) så er sandbankerne omkring stien til revlen, oven vande, og mange af fuglene foretrækker at sidde her. Det er også her, man kan komme tættest på dem. Ud over tusindevis af gæs og ænder, er der pt. mange spændende ting at se. Der bliver næsten dagligt set Havørn, Fiskeørn, Rovterner, og Sølvhejre. Isfuglen ses også med mellemrum flyve langs dæmningen der føre ud til revlen.
Den imponerende Havørn kan få samtlige ænder og gæs til at lette, når den flyver. forbi
Sandløbere er en af de mange arter af vadefugle, som kan ses på revlen pt. De foretrækker dog at opholde sig på strandsiden af revlen. Her kan man også se flokke af Tornirisker, det kræver dog at man går et stykke mod nord (mod Jersie), idet de ikke opholder sig hvor der er for mange mennesker.
Stor Præstekrave, optræder nu i sin vinterdragt, som er lidt mere afdæmpet i farverne. Det gælder også det ellers orange næb, som nu er blevet sort.
Aftentur til København Zoo
Turen er nu vel overstået, der kan ses billeder fra denne aften under "Aktiviteter" faneblad "Tidligere Aktiviteter"
Aftentur til København Zoo
Medlemsmødet den 2. september er henlagt til Københavns zoologiske have. Hvor foreningens medlem, Flemming Nielsen, vil vise rundt i haven efter lukketid.
Vi mødes ved indgangen, kl. 18.20, og kl. 18.30 går vi ind i samlet flok. Parkering kan foretages på parkeringspladser over for indgangen. Der skal her betales for parkering, via APP på mobiltelefon, så sørg for at ankomme, i så god tid, at du kan få det klaret.
Prisen for turen bliver 100 kr. for medlemmer, og 250 kr. for ikke medlemmer. Tilmelding til turen foretages til Inge Christensen på telefon nr.21 28 30 85, eller Gunnar Kjelstrup 20 21 68 80. Sidste frist for tilmelding, er søndag 23. august. kl. 18.00.
Der gøres opmærksom på, at såfremt man er i besiddelse af et Årskort til Zoo, så kan det ikke benyttes på denne aften.
Åbent hus
Åbent hus er nu vel overstået, vi siger tak til Thomas Rasmussen, Benjamin Warming, Frank Raahauge og Preben Islin, som lukkede deres haver og fuglehold op for besøg, og diskede op med kaffe, hjemmebag, øl og vand. Også en stor tak til Allan og Kirsten Skov, som igen i år lukkede deres dejlige have op, samt tændte op i grillen, så vi fik en fin afslutning på en dejlig dag.
Hygge hos Thomas Rasmussen
Mangefarvet finke
Benjamin havde haft super travlt med at bygge et flot nyt fuglehus, hvor der bl.a. gik forskellige pragtfinker, men også Skægfugle, Bul bul, Blommehovedet parakitter, samt Rødflanket prydlori (Kokoslori)
Preben Islins voliere
Allan Skovs voliere
Jamaicavagteldue


Åbent hus, Søndag den 26. Juli
Følgende adresser kan besøges mellem 10.00 og 16.00, Kl. 18.00 er der fællesspisning hos Kirsten og Allan Skov. Enghavevej 26, 4100 Ringsted.
Thomas Rasmussen, Helligkorsvej 11 - 4000 Roskilde – (Tropefugle)
Benjamin Warming, Margrethehåbsvej 65A - 4000 Roskilde. (Tropefugle)
Frank Raahauge, Knudsvej 16 - 4623 Ll. Skensved (Parakitter)
Preben Islin, Krogårdsvej 17 - 4623 Ll. Skensved. (Tropefugle)
Husk at det stadig er corona tid, så sørg for at overholde diverse forskrifter for afstand, og god håndhygiejne. Der vil være håndsprit sat frem, til fri afbenyttelse, vi skal passe på hinanden.
Aflysning! Aflysning! Aflysning!
På grund af situationen omkring Corona virus, bliver vi desværre nød til at aflyse følgende aktiviteter
Medlemsmødet 1. april er AFLYST
Skovturen 5. april er AFLYST
Medlemsmødet 6. maj er AFLYST
Sommerturen til Berlin 6. - 7. juni er AFLYST
Vigtigt! følg med på hjemmesiden, hvor der løbende bliver informeret om situationen. Da tingene kan ændre sig, fra time til time, er det vigtigt at du er opdateret. tjek derfor hjemmesiden ofte.
Renovering af voliere, Lørdag 15. august kl.10.00
Så er det tid til at renovere / male vores voliere-rammer. Her må I meget gerne møde op med maletøj og godt humør, hos Niels Jørgensen, Bjergvel 61 i Kværkeby, 4100 Ringsted. Vi starter kl. 10:00 og går fluks i gang med at male. Foreningen er vært med lidt frokost og drikkelse, og mon ikke at der er tid til en lille tur rundt på farmen når vi er færdige? Hvis nogle har nogle arbejdsbukke, så giv lige besked når i melder jer til, hvor mange i tager med. 😊 Vi har alt andet som skal bruges, såsom maling, pensler mm. Da Niels jo har en stor lade, vi kan stå inde i, vil arrangementet bliver gennemført uanset vejret.
Vi forventer at være færdige ca. kl. 16:00.
Tilmelding til formanden på 20216880 SENEST 1. august.
Skovtur
Så er det tid til den årlige skovtur i Køge Fugleforening. Den løber af stablen søndag d. 5. april kl. 10:00. Vi mødes på grusvejen ved Grubberholmsvej 14, 4600 Køge. Her er der mulighed for at hente; siddepinde, tuja grene, mos, tørt græs og andet rede-materiale. Kun fantasien (og skovfogeden) sætter grænsen for hvad man kan tage med hjem. Husk at medbringe; trailer, sav, ørnenæb, spade, rive, sække eller hvad du lige mener, du skal bruge. Man kan også med fordel tage lidt kaffe, øl el. sodavand med, og er der en som bager en kage, er dagen reddet.
Gunnar er tovholder på denne tur, og han har lovet at tage motorsaven med igen i år.
Vel mødt
Safari i Sydafrika
Der er nu lagt information ind, om en planlagt safaritur, til Nyati Safari Lodge i Sydafrika. Den 19. marts 2021. Læs mere om arrangementet her

Sommertur til Berlin (TUREN ER AFLYST)
Bemærk at sidste frist for tilmelding er 1. April - Læs mere her

Safari til Sydafrika
På medlemsmødet den 4. marts, vil der blive fortalt, om en safaritur til Sydafrika. Turen er under planlægning, det er derfor ikke alle detaljer, der er på plads. Det der kan siges med sikkerhed er, at turen starter med afgang den 19. marts 2021, retur den 28. marts 2021 (10 dage), der bliver evt. mulighed for at forlænge med nogle dage i Cape Town.
Turens pris bliver omkring 20.500 pr. person, inklusiv i prisen er alt transport, alt mad og alle drikkevare på Nyati Safari Lodge (inkl. vin og spiritus). Med i prisen er også flere safariture på lodgens område. Der bliver en tur til Krüger Nationalpark, hvorvidt der evt. skal betales et beløb for den, det arbejdes der på.
Det understreges at Køge Fugleforening ikke er arrangør af turen, og intet økonomisk, har med turen at gøre. Turen arrangeres af Nyati Rejser, i samarbejde med Claus Nielsen.
Claus har udarbejdet et ønske, om at strikke en individuel safaritur sammen, hvor der bliver lagt noget fugle kig ind i turen, til nogle områder hvor der er chance for lidt småfugle. Da der stadig arbejdes på turen, er det endelige program ikke helt færdigt.
Flypriser bliver først tilgængelige 11 måneder før afgang, så først når de priser foreligger, og det endelige program er lavet, kan der gives en nøjagtig pris. Uanset hvad, så håber vi, at kunne fortælle lidt mere om turen, til mødet den 4. marts, hvor der også vil blive vist, en lille film fra området. Der vil også blive lukket op for et link på vores hjemmesiden, med flere detaljer om turen.
Temaaften om Stære
Aftenens møde, som var arrangeret som en temaaften om stære, var der stor interesse omkring (ca. 50 fremmødte). Der var således en del besøgende fra andre fugleforeninger. Det er jo altid rart, at der bliver bakket op om vores arrangementer. Vi siger tak til Allan, Søren, Gunnar og Claus, for deres velvilje til at stille op med et indlæg om emnet. Samtidig er det en lidt ny måde, at afholde et møde på. Vi vil helt sikkert prøve at gentage succesen en anden gang, med en anden fuglefamilie.
LDF Kongers 2020 (LDF KONGRES ER AFLYST)
Der er nu kommet program ang. LDF Kongres 2020 - Husk! du kan også som menigt medlem deltage i kongressen. læs mere om programmet her
Berlin fredag 5. juni - søndag 7. juni (TUREN ER AFLYST)
Der er nu lagt info ind, om vores sommertur til Berlin. Læs mere her.
Medlemskort 2020
Om få dage vil Køge Fugleforenings blad droppe ind af postkassen. Der er ikke vedlagt noget medlemskort i dette blad. Medlemskortet vil blive uddelt på medlemsmødet den 5. februar. Til de medlemmer der ikke kommer til mødet, vil kortet blive sendt. Det nuværende medlemskort har gyldighed til medio februar.
Medlemsliste 2020
Det er nu tid at redigere medlemslisten, som udkommer med foreningens 2. blad - SÅÅÅ, hvis du har rettelser, til den sidst udsendte medlemsliste ( fra marts 2019), så bedes du sende disse ændringer til foreningens mail adresse hurtigst muligt.
Fuglebørs 2020
Så nærmer tiden sig, hvor vores store fuglebørs, løber af stablen. Der er lige et par stramninger, vi må gennemføre, efter klager fra de sælgende de foregående år.
Der vil IKKE være mulighed for at komme ind med sine fugle på bordene i hallerne, FØR KL. 9:30, med mindre at man hjælper til i cafeteriet eller med opsætningen.
Man kan dog reservere bord til halv pris, i forhold til de professionelle sælgere / medlemmer af andre foreninger. Det vil koste kr. 50.- pr. meter. Hvis man ønsker at reservere bordplads, skal dette gøres INDEN d. 19. februar til formanden
Dette for at undgå, at man kommer ind lidt før, hvilket medførte en del klager fra andre, samt at flere udefrakommende listede sig med ind.
Der er endvidere ikke tilladt at tilføre fugle EFTER kl. 10:00.
Det er muligt at komme ind mellem 7:00 og 9:00 HVIS MAN HAR RESERVERET BORD, af portene i siden af hallen. Fuglene skal stadig registreres.
Ellers kan man møde op som man plejer fra kl. 8:00 – 10:00 og registrere sig og sine fugle, og så gå ind sammen med alle andre fuglesælgere kl. 9:30.
Der er åbent for købere fra kl. 10:00 – 14:00.
Det er gratis for MEDLEMMER af Køge Fugleforening, både at sælge samt at købe, husk dit medlemskort, ellers bliver du opkrævet sælger-gebyr, som er kr. 50.-
Alle skal udfylde sælger-erklæringer, både medlemmer som ikke medlemmer, og fuglene skal sidde i salgsbure, ikke i transportkasser. Det er ligeså et krav fra Køge Fugleforenings side at alle fugle er forsynet med frø som selv medbringes, samt frisk vand.
Køge Fugleforening stiller ikke bure til rådighed, og alle medbragte bure skal være rengjorte, og der må ikke sælges skadede eller syge fugle.
Køge Fugleforening forbeholder sig ret til at afvise sælgere der ikke opfylder disse krav.
Der vil være stort cafeterie på Fuglebørs 2020, hvor man kan købe øl, vand, kaffe og mad.
Yderligere oplysninger kan fås hos Gunnar Kjelstrup, tlf 20216880 el. mail@koege-fugleforening.dk
Gravering af plaketter
Køge Fugleforening giver nu alle ejere af ”Lokalt 1. opdræt” plaketter et særligt tilbud. Det er et ”engangstilbud” som ikke kommer igen.
Der er på de ”nye” plaketter lige præcis plads til at der bliver indgraveret: LOKALT 1. OPDRÆT. Men kun på de nye plaketter, som de ser ud i dag.
Man gør det, at man afleverer dem til Gunnar til mødeaftenen 5. februar, de bliver efterfølgende graveret og kan afhentes igen på mødet den 4. marts. Køge Fugleforening betaler graveringen.
Køge Fugleforening på Facebook
På forsiden af Køge Fugleforenings hjemmeside, er der nu sat to link ind til foreningens Facebook side, du kan også klikke her


Henning var altid imødekommende, og villig til at lukke dørene op for besøg
Det var næsten en naturlov, at Henning hjembragte en pokal efter udstillingen
Når turen gik til Holland, var Henning i sit es


