Sommertur til Holland 2017

Fra Køge Fugleforenings blad årgang 32, nr. 4/juli 2017 

Tekst af Vibeke Sunesen.

Billeder: Claus C. Nielsen

Kl. 5.30 mødtes en stor flok forventningsfulde medlemmer, fra Køge fugleforening, på parkeringspladsen ved Ravnsborghallen, alle i godt humør. Bussen kom snart efter og vores bagage, som bestod af små kufferter og mange tasker med transport bure, i forhåbning om at få dem fyldt op på rejsen, blev sat i bagagerummet. Bussen blev hurtigt fyldt, med formanden og Knud som de sidste, lige til tiden. Snakken gik livligt, med små drillerier, trods det tidlige tidspunkt. Annie mente, vi mobbede hende, det må du altså meget undskylde, mon ikke det går? Sørme om ikke vi nåede en færge før beregnet, hvilket var dejligt med vores stramme program.

På færgen nød vi en morgenmads buffet, og nogen fik handlet lidt. Efter overfarten gik turen videre mod den hollandske grænse. Undervejs holdt vi frokost nær Hamburg.

Kort efter at være kørt ind i Holland stoppede vi ved Vogel handel Jonkeri Overdenkel. Fuglehandleren var så flink at åbne sin butik for os, på trods af, at det var en helligdag, men mon ikke det var en god forretning også for ham. Vi fik da vist alle købt lidt ind og heldigvis var nabobutikken en cafe/is kiosk, der solgte flotte velsmagende is. Det var der mange, der nød.

Så med bussen videre til Alphen aan den Rijn, hvor vi ankom ved 18tiden. Vi fik vores værelser på Vander Valk hotel Avifauna, som er tilknyttet fugle parken. Efter en hurtig tur til værelset med kufferter og fugle bure, nu med lidt fugle i, mødtes vi så i baren til informationsmøde. Fra baren kunne vi nyde udsigten til flere storke par i reder tæt ved, og vi kunne se unger, der blev fodret.

Endelig blev vi sluppet løs i fugle parken en times tid, indtil vi mødtes igen på restauranten, der skulle være en rød bygning, som viste sig at være grøn.

Middagen bestod at et lækkert "tag selv bord" med mange spændende ting, der måttet prøves. Bjarne fik en god bøf og fandt noget brun sovs, som så viste sig at være chokolade creme, men bøffen gled vist ned alligevel. Det var dog ingen succes, og kan nok ikke anbefales. Mange stoppede i baren på vej tilbage til værelserne, men ved midnatstid var de fleste vist på vej i køjen. 

Fredag morgen stod jeg op ved 6 tiden, gik en lille morgentur i parken, før en godt morgen komplet. Mange af os sad ude og nød maden i det gode vejr, så skønt.

Efter morgenmaden kørte bussen os til Burger Zoo i Arnhem. Alle gik hurtigt mod Tropehallen. Wauw... sikken nogle flotte palmer og planter og fuglesang overalt, så gjaldt det bare om at spotte de fjerede venner.

En tur på safari stien var også så flot. Her gik man rundt på hævede broer. Efter en kop kaffe i tropehallen, hvor kronduer og beostære kom meget tæt på, var det tid til en tur i ørkenen, der var lavet så flot. Virkelig en stor oplevelse, så naturtro, med mange dyr. Vi gik i "minegange", så klapperslanger og en smuk rød kardinal sad lige ved stien og sang for mig.

Tiden løb ud i Zoo, og vi kørte videre med bussen til et kæledyrs supermarked, med meget tilbehør også til hund, kat, og andre kæledyr. - et godt sted at handle. Vi slæbte foder og nogle få fugle ud til bussen, som kørte videre til Animal Trading Center, en fuglehandel med parakitter, hvor der dog også var nogle tropefugle. Nogle af dem bor i min voliere nu og er i gang med at yngle.

Inden middagen var der lige tid til end nu et besøg i fugleparken, hvor der nu var åbent i tropehuset samt lorihuset.

Aftensmaden denne dag blev indtaget på en flodbåd. Det var en skøn sejltur på kanaler og søer området, i den smukkeste solnedgang, mens vi kiggede på flottehuse langs bredden, det ene flottere end det andet. Mens vi sejlede fortalte kaptajnen lidt historier om Holland og det område vi sejlede igennem.

Undervejs ringede Kirstens telefon og hun sagde, at hun lige ville gå udenfor, så ikke hun generede - bob bob bob..., hun hoppede heldigvis ikke i vandet.                                                                                      Preben fik næsten afsat Sanne til Kaptajn Haddock, og ja stemningen var god, men vi var trætte efter den travle dag, så ved midnatstid var de fleste igen i køjen, og Sanne kom da med Preben hjem.

Lørdag morgen skulle vi mødes til morgenmad ved restauranten i fugle­ parken den rød/grønne. Men vi blev henvist til den anden restaurant udenfor parken igen. Her fik vi endnu et skønt måltid, mens vi nød solen og kragerne, der flokkedes om os... nej da, vi fodrede dem skam ikke... Med fyldte maver, var det nu tid til at lukke kufferterne og hanke op i de fugle, vi havde købt og gøre lidt rent efter dem.

I bussen blev alle fuglene pakket på bagsædet, så kunne de sidde der og kvidre med hinanden. Knud sad og passede godt på dem. Et kvarter over otte kørte bussen hjemad igen med stop i en kæmpe planteskole, hvor de sagde, at de ikke modtog Visa kort, men de fleste af os fik alligevel handlet til den store guld medalje. Der var hylde efter hylde med figurer, nips til haven, tøj, sko, ting til blomster­ dekorationer og så selvfølgelig en masse blomster og planter.. Der varet hyggeligt sted med god is, ligesom ved dyrehandleren. Nu blev bussen helt fyldt op i bagagerummet så nu måtte fuglene dele pladsen i bussen med klematis, roser og meget mere. Stor tak til alle, der gjorde denne tur mulig. Tak for hyggeligt samvær og til Henning for en godplanlægning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   

Stellers havørn

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Blåstrubet ara hos Animal Trading Center

Josefines prydlori hos Animal Trading Center

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De frække alliker stjal morgenbrød fra bordene