

Her besvarer fugleforeningen spørgsmål fra ALLE om fugle og fuglehold.
Spørgsmål:
Jeg ville høre om i kunne hjælpe mig med oplysninger om latterfuglen da jeg
har stor interesse for denne?
Svar:
Om latterfuglene kan siges følgende:
De tilhører ordnen Coraciiformes (Skrigefugle), familien Alcedinidae
(Isfugle) og slægten Dacelo, der består af 4 arter:
Videnskabeligt navn: Dacelo novaeguineae (Hermann, 1783) (Kendes også som D. gigas, men førnævnte navn har prioritet)
Dansk navn: Latterfugl
Engelsk navn: Laughing Kookaburra, Kookaburra, Jackass
Nordlige Queensland (underarten minor)
Australien, New Zealand og Tasmanien (nominatformen). (Den er indført i det
sydvestlige Australien, Tasmanien og New Zealand.)
Videnskabeligt navn: D. leachii (Vigors & Horsfield, 1827)
Dansk navn: Blåvinget latterfugl
Engelsk navn: Northern Blue-winged Kookaburra
sydlige og sydøstlige New Guinea (underarten intermedia)
øen Melville og nordlige Northern territory (underarten cervina)
centrale Northern Territory og sydlige Queensland (nominatform)
vestlige Australien (underarten occidentalis)
Videnskabeligt navn: D. tyro
sydlige New Guinea (underarten archboldi)
Aru øen (nominatformen)
Videnskabeligt navn: D. gaudichaud
New Guinea og Aru øen
Når man normalt taler om Latterfugle tænkes som regel på de 2 førstnævnte
arter. Nedenfor kan du læse lidt om disse 2 arter generelt.
Generelt om latterfuglene:
Parrene holder sammen hele livet og er territoriekrævende hele året rundt.
De to "rigtige" latterfugle (de to første arter) er kendt for at kunne fange
farlige reptiler. De kan fange slanger på op til 1 meter. Slangerne tages
lige bag hovedet og slynges herefter mod jorden eller en egnet gren.
Slangerne spises med hovedet først og man kan så se latterfuglene sidde med
den resterende del af slangen hængende ud af næbbet i et stykke tid. I den
"anden ende af skalaen" ses den også på foderbrættet hvor den tager de mere
eller mindre velegnet fødeemner.
De er meget stationære og 90% af ringmærket fugle bliver genfundet mindre
end 10 km fra det sted de blev mærket.
Latterfuglene er forholdsvis almindelig og ikke truet.
Lever normalt i Eucalyptus skove langs større vandløb, men også i opdyrket
områder med spredte træer, i parker og i haver og "latteren" høres oftes ved
daggry og i skumringen. Det er en komplex sekvens som består af fem
forskellige elementer, hvoraf den sidste er kønsafhængig. De forskellige
elementer, bortset fra den sidste, kan variere og af og til endda udelades.
Størrelse: 39-42 cm Underarten er lidt mindre en nominatformen.
Føde:
En lang rækker større insekter, små patterdyr og reptiler, mindre fugle og
diverse unger af forskellige fugle.
Yngleforhold:
De yngler ofte i grupper bestående af et par og flere hanunger fra tidligere
kuld. Alle "medlemmer" af gruppen deltager i opfostringen af ungerne.
Reden anbringes som regel i huller i træer, hvor redehullet findes fra 20
centimeter til 60 meter over jorden Et normalt kuld af art 2 består normalt
af 2-3 æg, der klækker med med en dags mellemrum og af og til angriber eller
endog dræber den ældste unge den yngste.
Der lægger 1-5 æg men normalt 2-3, ruger 24-29 dage, forlader reden 32-40
dage efter klækning og bliver efterfølgende fodret i 6-10 uger.
Reden genbruges år efter år og der er et eksempel på at en reden har været
anvendt i 60 år i træk af samme familie.
Fangenskab:
Latterfuglen er opdrættet flere gange, bl.a. også i Danmark, under beskyttet
forhold. Mht. fodring er de sandsynligvis ret krævende og vil sikkert gerne
have en del større levende insekter (græshopper, kæmpemelorme og lign.) samt
døde museunger og hvad man nu kan finde i den kategori.
Forholdene man bør holde disse fugle under skal nok være en stor beplantet
voliere.
Spørgsmål:
Vi har set en flok små grålige fugle med en meget karakteristisk hvid øjenring hos en fuglehandler. Ved I evt. hvad det kan være for nogle, og hvad skal de have at spise?
Svar:
Der er højst sandsynligt tale om en art brillefugl af slægten Zosterops. Der findes en hel del forskellige arter, men de er alle grålige, gullige og/eller grønlige. Størrelsesmæssigt varierer de ikke meget, og de fleste arter udviser ingen synlig kønsforskel, men hannen kan dog som regel kendes på dens fine sang.
Mht. til foder er der tale om frugt- og insektædende fugle, der skal tilbydes et fint universalfoder, frugt i form af f.eks. bananer, æbler, ferskner, appelsiner osv. samt lidt levende foder. Det er meget rolige fugle, der nemt kan holdes i en blandet flok, men opdræt kan dog volde nogen vanskeligheder.
Har du et spørgsmål ang. fuglehobby så send os en mail.