|
    Et par rolige, omend lidt rustne fugle! |
Af og til støder man på pudsige ting i foreningens arkiver, og det følgende er uddrag fra foreningens protokol. Alle uddragene stammer fra tiden under 2. verdenskrig:
"Bestyrelsesmøde den 14-7-43 hos G. Rasmussen Kannerød der var kun mødt 3 Medlemmer og der blev indledt med at smage paa Rasmussens Hindbær derefter blev der spist Jordbær saa blev der serveret Kaffe og Æbleskiver og serveret Jordbær med Fløde og saa enedes man om at næste Møde skulde afholdes en Søndag Eftermiddag af Hensyn til at et af Medlemmerne var flyttet fra Byen Mødet blev derefter erklæret for hævet. Hvordan de tre Køgensere har haft det Dagen derpaa skal ikke kommenteres her."
Fra et efterfølgende bestyrelsesmøde den 12-9-43 hos Carl Edvard er der følgende bemærkning i referatet:
"Pludselig farer Maria sammen for der høres snigende Skridt paa Trappen som af listende Mokasiner og ind træder en skummelt udseende men meget skarpt bevæbnet Mandsperson med Kanon paa Ryggen og Patronbælter paa kryds og tværs over hele kroppen men da han smed sine Cykelspænder blev han genkendt som det fredelige og savned bestyrelsesmedlem Alfred Olsen.....
....Formanden protesterede kraftigt mod at vi skulde have Akvavit paa Lodsedlerne hvilket muligvis skyldes hans store Held i spil.....
....Maria trakterede med Kaffe og et Bjerg af Æbleskiver som vi lod vederfares al Retfærdighed. efter at have ryddet af Bordet og ordnet sine husmoderlige Pligter i Køkkenet kom Maria ind og var da ved at faa et Besvimelsesanfald grundet paa den daarlige Luft der var blevet i Stuen om dette skyldes Chr. Lassens danske Tobak eller det var Formanden der sad og osede paa een af sine daarlige Cigarer skal her være usagt."
Fra bestyrelsesmødet den 27-10-43 skal følgende citeres:
"Johannes Petersen havde faaet et Brev fra Langeland om han vil sælge et par Ondulater, oplyste han. Alfred Olsen oplyste at han efter Mødet hos Carl Edvard, ude paa Viadukten havde et sammenstød med stærke tyske Stridskræfter men Alfred Olsen foretof et Hastigt elastisk Tilbagetog, Tyskerne havde ingen Tab."
Den 5. november 1943 blev der i forbindelse med et medlemsmøde foretaget bedømmelse af medbragte duer. Sekretæren skriver bl.a. følgende:
"Mit Indtryk af det hele var at Foreningens Duefolk havde haft meget med Skader (en duerace, Red.) at gøre hvis ellers det gamle Ordsprog holder stik: Af skade bliver man klog. Duerne fik Masser af Point og vi fik Bajere og Kaffe helt igennem et godt Møde."
Udstilling springer vi over i denne omgang . En beskrivelse herfra vil blive bragt på et senere tidspunkt, men i forbindelse med bestyrelsesmødet den 1. december 1943 står der følgende i protokollen:
"Faneindvigelsen skulde foregaa paa følgende Maade Formanden skulde sige et Par enkelte Stavelser og give Ordet til Borgmesteren der taler for Konge, Flag og Fæderland derefter synger vi første Værs af 'der er et yndigt Land'. Viggo E. Petersen slaar det første Søm i Fanen og taler for Duerne Wennerberg snupper det næste og taler for Stuekultur og Formanden knalder det siste derefter Fanesang."
Efter præmieuddelingen den 13. december 1943 blev følgende nedfældet:
"Efter Kaffebordet blev Fanen ført ind af fem unge Damer det var et flot Syn og se dem marchere ind med den. derefter begyndte selve Indvigelsen der forløb planmæssigt... Formanden varden eneste der ikke dansede den aften. der var ca. 80 Festdeltagere. Det var en vellykket og fornøjelig Aften. Foreningen har nu faaet sig et samlingsmærke, og som den eneste Forening i denne stat har vi nu vores egen Fane og gid det maatte blive Symbolet paa Sammenhold og fortsat Fremgang for Stuekultur og Duevenner i Køge."
Nu var det ikke fest og farver det hele. Dagsordnen for et medlemsmøde på Glæisersvej 13 den 27. marts 1944 var: "Evakuering af Raceduer" Dette blev fulgt op på et bestyrelsesmøde den 12. april 1944 hvor
"Formanden gav Oplysning om evakuering af Duer fra Jylland og efter dette kom der sandsynligvis ingen Duer. Kl 23 dukkede de to savnede Bestyrelsesmedlemmer frem. De blev straks anset for at være Sabotører og Alf Olsen var lige ved at ryge i harnisk og greb efter sin bekendte kanon da de blev genkendt som Aa Nielsen og Chr. Lassen...
"...Sekretæren oplæste Forhandlingsprotokollen hvilket mest lignede en Historiebog."
Den meget kreative sekretær på dette tidspunkt under krigen var Chr. Lassen. Lassen blev valgt på generalforsamlingen den 16. april 1943 og fungerede i godt et års tid indtil den efterfølgende generalforsamling den 22. april 1944, hvor han blev efterfulgt af Harald Nielsen. Den nævnte formand på dette tidspunkt var såmændt Carl Aage Jensen, der allerede på det tidspunkt havde været formand i 11 år.
Bemærk iøvrigt, at citaterne er ordrette, og at Chr. Lassen således ikke spildte tiden med at sætte komma eller punktum.